Tandklinikken Boel ApS udfører rodbehandlinger efter de nyeste behandlingsmetoder.​

​En rodbehandling er nødvendig, når et kariesangreb går helt ind til nerven i tanden. Det er også nødvendigt, hvis nerven er død som følge af en tandskade , omfattende tidligere behandling eller dybe revner i tanden. Rodbehandlingen bliver foretaget under effektiv lokalbedøvelse, så du er smertefri under behandlingen.


Rodbehandlingen fjerner de smerter for kolde eller varme påvirkninger eller tygning, som du vil mærke som følge af betændelse i tandnerven .

Hvis nerven er død, mærker du af og til ikke smerter ved koldt eller varmt, men ofte ved tygning, og tanden skal rodbehandles, da der ellers vil opstå rodbetændelse, som kan medføre smerter, hævelse i tandkødet omkring tanden og tandbylder i kæben omkring tanden. 

Ved en rodbehandling bliver det døde eller betændte væv i tandens indre rum fjernet og erstattet med et kunstigt materiale. Tanden bliver siddende, men det kan ofte være nødvendigt at styrke den med en tandkrone , da tanden i mange tilfælde bliver svækket af rodbehandlingen og være i risiko for at knække.


​Vi anvender de sidste nye avancerede teknologier og arbejdsmetoder til rodbehandling for at opnå de bedste resultater til gavn for dig.

​​

Firmanavn & CVR​

Tandklinikken Boel ApS

CVR: ​74104118

Find os

Farimagsvej 12

4700 Næstved 

Kontakt os